Formålet med kurset er at introducere til de pædagogiske og praktiske muligheder i Microsoft 365 og Teams med henblik på at styrke samarbejde, organisering og læring i din undervisning. Du får praksisnær indsigt i, hvordan værktøjerne kan integreres i undervisningsdesign og læringsaktiviteter.
Læringsmål
Efter kurset kan du
- Forklare de centrale funktioner i Microsoft 365 og Teams i en undervisningssammenhæng
- Organisere materiale, aktiviteter og kommunikation i Teams
- Bruge OneDrive, OneNote, Loop og andre applikationer kollaborativt med studerende
- Skelne mellem synkron og asynkron brug af Teams og udnytte mulighederne pædagogisk
- Designe undervisningsaktiviteter, der understøtter aktiv deltagelse og samarbejde via Teams og tilknyttede værktøjer.
Indhold
I løbet af kurset vil vi komme ind på følgende temaer:
- Hvordan kan Microsoft 365 og Teams anvendes i undervisningen?
Her vil vi i første omgang fokusere på projektarbejde, studiegrupper og samarbejde om produktioner. - Opbygning af et Team: Kanaler, faner og roller
- Kommunikation i et Team: Chat, posts, møder og notifikationer
- Integration mellem værktøjerne og Brightspace
Der vil i løbet af kurset være tid til hands-on øvelser og spørgsmål.
Til slut vil vi introducere forskellige online ressourcer og mulighed for pædagogisk/teknisk support i forbindelse med oprettelse og anvendelse af Teams og Microsoft 365.